Koncept kostald

Agrifarm koncept kostald

Kostald med muligheder

Med Agrifarms staldkoncept til malkekøer er du godt forberedt til fremtidens udfordringer. Vi har nemlig designet en kostald med bedre indeklima uanset om det er sommer eller vinter.

Vi bygger brede stalde på 74 meter med 12 rækker sengebåse. Det giver et godt overblik og en rigtig god logistik i bygningen – også ved fremtidige udvidelser. Samtidigt betyder det, at dit byggefelt typisk bliver mindre.

Vi har valgt spalter som underlag til vores kostald for at sikre gode vilkår for køerne. Spalter giver god skridsikkerhed, normalt klovslid og færre klovlidelser. Stalden er også forberedt til sand i sengebåsene for at sikre en høj sundhedsstatus i din besætning.

Et godt indeklima er vigtigt, og derfor er både tag og facade ordentligt isoleret i Agrifarms kostald. Det giver bedre forhold for dyrene, da isoleringen om sommeren holder varmen ude, og om vinteren holder dyrenes egen varmeproduktion inde i stalden.

Vores kunder kan også tilvælge Agrifarm 0-Emissions Koncept, hvor vi kombinerer flere elementer for at sænke emissioner af lugt og ammoniak fra stalden. Løsningen giver dig en gylle med et højere gaspotentiale og muligheden for at tildele mere halm til køerne.

Vi har udviklet vores kostald med fokus på:

Høj produktivitet

Når dyrene har det godt, stiger produktiviteten. Vores kostald er udviklet, så dyrene har de bedst mulige betingelser for at trives.

Høj dyrevelfærd

Et godt underlag, renere luft og en passende temperatur holder køerne sunde i Agrifarms stalde.

Mindre miljøbelastning

Agrifarms patenterede ventilation og gulvudsugning fjerner op til 90 procent af ammoniak og lugtemissioner i staldene. Det giver bedre indeklima for køerne og mulighed for at udvide med flere dyr.

God logistik

Kostalden er indrettet, så du har det bedste overblik, og så det er nemt at udføre opgaver i stalden.

Kostald med bedre indeklima

Overvejer du at bygge ny kostald, så er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Sammen får vi skabt den helt rigtige løsning, der passer til behovene i dit landbrug.

Hvis du vil se mere, kan du her læse om den kostald, vi har bygget for I/S Spangsberg i Skjern

Du kan også læse mere om de forskellige elementer i vores staldkoncept til køer herunder.

Ny ventilation giver renere luft

Kostalden fra Agrifarm er naturligt ventileret, men vi anvender lysventiler, som er regulerbare

vinduesåbninger. Det gør, at du kan ventilere mere præcist. Vi bygger også et gulvudsug under sengebåsene, og den kombinerede løsning er unik for en åben stald. Det betyder, at vi kan opfange langt det meste af ammoniak- og lugtemissionerne direkte ved kilden, under spaltegulvet. Stalden lever selvfølgelig op til de skærpede lovkrav i lov om hold af malkekøer.

Ventilationsprincip kalder vi Hybrid Ventilation, og gulvudsuget hedder Agrifarm Luftrensesystem. Begge principper er patenterede af Agrifarm.

Hold øje med ventilation, lys, klima og luftrensning i én enhed

Smartfarm styresystem giver dig overblikket over den overordnede styring, regulering og overvågning (SRO) af hele stalden i én enhed. Systemet regulerer ventilationen ved hjælp af temperatur-, fugt- og CO2-følere samt en vejrstation med måling af vindretning og –hastighed. Det giver gode forhold for dine dyr året rundt.

Gulvudsuget kan du indstille efter, hvor meget emission, du vil have opfanget. Luftrenseren bliver styret i forhold til den opsamlede mængde emission. Lysstyringen sænker energiforbruget til belysning, da den sørger for, at der kun er lys, når der behov for det.

Bedre staldklima giver en bedre bundlinje

Mindre belastning med ammoniak i staldrummet betyder, at yver- og klovsundheden forbedres mærkbart. Dine køer vil højst sandsynligt kvittere for deres bedre sundhedstilstand med højere ydelse og en mindre dyrlægeregning.

Unik miljøløsning – bedre bundlinje

Luftrensesystemet er den bedste teknik på markedet til opsamling af ammoniak og lugtemissioner fra kostalde. Firmaet AgroTech har i 2010 gennemført et ”proof of concept” af systemet for at dokumentere luftrensesystemets høje effektivitet. Testen viser, at systemet i gennemsnit over året opfanger 75 procent ammoniak, og at der er potentiale på helt op til 90 procent. 

Når vi fjerner op til 90 procent af ammoniakdampene og over halvdelen af lugtemissionerne fra stalden og omgivelserne, formindsker du besætningens miljøbelastning betydeligt. Det betyder også, at du har mulighed for at øge antallet af dyr på din ejendom.

På den måde kan du indrette og optimere den daglige drift mere effektivt og passe flere dyr med færre ansatte. Stalden kan udstyres med luftrensning, hvis du ønsker det, eller hvis din miljøgodkendelse kræver det

Styr din stald med Smartfarm appen

Med Smartfarm styrer, regulerer og overvåger du staldens ventilation, lys, varme og køling. Du kan kontrollere det hele fra din smartphone, computer eller tablet.

Er der fejlmeldinger, modtager du dem på SMS eller mail, alt efter hvad du har indstillet den til. Styring af luftrensning er integreret i Smartfarm.

Smartfarm giver dig overblikket lige meget, hvor du er. Det frigiver tid til andre vigtige opgaver!

Download:

Agrifarm Concept Køer

Udfyld formularen og modtag en kopi af PDF’en i din indbakke.

Agrifarm_kostald_til_mælkeproduktion_folder_mockup

Bliv kontaktet

Udfyld formularen og bliv kontaktet vedr. din forespørgsel.

Skal vi ringe dig op?

Er du miljøkonsulent eller rådgiver? Ønsker du et opkald fra en af vores konsulenter? Udfyld formularen, så ringer vi dig op indenfor 48 timer.

Dit download
er på vej!

Tak for din interesse! Om lidt vil du modtage en mail med link til dit download. Der kan gå op til 10 min.