Pressemeddelelser

Pressemeddelelser

Henrik Møller Østergaard, 52 år, er pr. 1. februar 2017 ansat som produktchef hos Agrifarm ApS.

I Agrifarm skal Henrik primært stå for videreudvikling af Agri AirClean luftrenseren samt test af denne i henhold til Vera-protokollen.

Henrik kommer fra en stilling som projektleder ved Landia A/S. Han har fra 2006-2015 været ansat i Infarm A/S, hvor han primært har arbejdet med udvikling, service, salg og projektering af miljøteknologi til landbruget, primært kvæg og svin, i både ind- og udland.

Agrifarm ApS arbejder med udvikling og salg af miljøvenlige staldkoncepter til køer og grise, både herhjemme og i udlandet. Virksomhedens omdrejningspunkt er tre staldkoncepter til hhv. mælkeproduktion, smågriseproduktion og produktion af slagtesvin.

Peder Rasmussen, Elev, starter byggeri af et barmarksprojekt til en stor slagtesvinestald på næsten 5.000 stipladser inkl. foderlade og udleverings sektion. Byggeriet forventes afsluttet i foråret 2017, hvorefter en årlig produktion af 20.000 slagtesvin startes op.

Pressemeddelse:

Første spadestik hos Peder Rasmussen, Elev.

Agrifarm ansætter Key Account Manager.

Bo Rosborg, 45 år og uddannet jordbrugsteknolog med speciale i byggeri & teknik, er pr. 1. April ansat som Key Account Manager.

I Agrifarm skal Bo primært stå for introduktionen af Agrifarm´s produkter på det internationale marked.

Bo kommer fra en stilling som salgs- og projektkonsulent ved Infarm A/S / JH Agro, hvor han har arbejdet med salg og projektering af miljøteknologi til landbruget, primært kvæg og svin, i både ind- og udland.

Med i bagagen har han desuden 22 år som selvstændig plante- og svineproducent.

 

 

Agrifarm er blevet tildelt 1,4 mio Euro fra Horizon 2020, et EU støtteprogram for forskning og innovation. Pengene er bevilget til at markedsmodne Intellifarm slagtesvinestalden til afsætning i hele EU zonen.

Midlerne fra Horizon 2020 er er kvantespring for Agrifarm, udtaler CEO Hans Jørgen Pedersen.

 

se pressemeddelelse

 

Information om Horizon 2020 - tryk her

Horizon 2020 logo

 

 

______________________________________________________________________________

 

 

Kim Kjær Knudsen leverer de første grise fra sin nye Intellifarm slagtesvinestald til Danish Crown. Se pressemeddelelsen fra Danish Crown

Se pressemeddelelse

 

20150630MBR4476 

______________________________________________________________________________

 

Hos Agrifarm ønsker vi Kim Kjær Knudsen og familien tillykke med den nye slagtesvinestald

Fredag den 19. Juni var der verdenspremiere på den miljørigtige slagtesvinestald, Intellifarm og rigtigt mange landmænd og landbrugets konsulenter valfartede til for at se denne nye staldtype til slagtesvin.

 

  

Se pressemeddelelse

 DSC0879 

 DSC0812

______________________________________________________________________________

 

AgriFarm A/S Inviterer til åben stald hos Kim Kjær Knudsen, Vanløsevej 24, 4370 St Merløse Fredag den 19. Juni kl. 10:00 - 15:00

 

Se pressemeddelelse

Agri Air Clean ved slagtesvine stald web version

______________________________________________________________________________

Den innovative iværksættervirksomhed, der udvikler og sælger intelligente staldløsninger til køer og grise, hædret med VIBORGegnens Erhvervsråds Iværksætterpris

 

ivaerksaetterpris1 ivaerksaetterpris2

 

Læs mere: http://awardshow2014.viborg.dk/Prisvinderne/Ivaerksaetterprisen/Agrifarm-i-Foulum-vandt-Ivaerksaetterprisen

PRESSEMEDDELELSE

Foulum, den 25. november 2014

Tjele - virksomheden Agrifarm er nomineret til Iværksætterprisen 2014, som uddeles af VIBORGegnens Erhvervsråd ved et stort award show i Tinghallen i Viborg den 25. november 2014. Samtidig er virksomheden til stede på Agromek 2014, hvor deres avancerede renseteknologi til stalde er trestjernet Europa nyhed.

Der er fuld fart over feltet hos iværksættervirksomheden Agrifarm, som arbejder med udvikling og salg af miljøvenlige staldkoncepter til køer og grise.

I efteråret 2013 opkøbte Hans Jørgen Pedersen, adm. direktør og partner, og Erling Friis Pedersen, udviklingsdirektør og partner, aktiviteterne i MT Højgaards agri-divison. Herefter flyttede de ind i et udviklingskontor i Agro Business Park i Tjele, hvor de nu viderefører staldkoncepterne samt en række af virksomhedens prisvindende miljøteknologier under navnet Agrifarm. 

Nyt produkt færdigudviklet

Agrifarms produktnyhed: ”Agri Air Clean - Effektiv emissions reduktion”, som er trestjernet Europa nyhed på Agromek 2014, er et luftfilter, der via en kemisk renseproces fjerner forurenende gasser som fx ammoniak og svovlbrinte fra kvæg og svinelandbrug fra stalden. I kombination med virksomhedens staldkoncept Intellifarm, kan man med den nye renseteknologi via et gulvudsug opsamle en emission mængde, som det ikke har været muligt at opsamle tidligere. 

Agrifarm har opført en 250 m3 stor kanal ved en kvægstald i Vestjylland, hvor de har udviklet og dokumenteret den nye renseteknologi.

Agrifarm fortæller om den nye, avancerede renseteknologi til stalde på stand L 9270 på dette års Agromek i Messecenter Herning, som foregår i dagene fra den 25.-28. november 2014. 

Iværksætterprisen 2014

Udover at være til stede på Agromek 2014, er Agrifarm nomineret til Iværksætterprisen 2014, som kåres den 25. november i Tinghallen i Viborg. Vinderen skal findes blandt tre nominerede virksomheder, som alle hører under Viborg kommune, og som har udvist et særligt engagement og initiativ i området.

Hans Jørgen Pedersen, adm. direktør og partner i Agrifarm udtrykker stor glæde over at være nomineret til årets iværksætterpris:

- Vi er meget stolte af, at være nominerede til Iværksætterprisen 2014. Det har været en spændende rejse at starte Agrifarm op og innovationsmiljøet i Agro Business Park har været en rigtig god hjælp til at skabe rammerne til at få vores koncepter og teknologier udbredt på markedet. 

Fakta om Iværksætterprisen

I fundatsen for Iværksætterprisen står der at: "Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Viborg kommune inden for de seneste tre kalenderår, og i den forbindelse har udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i området". 

Fakta om nyheder på Agromek

En to- eller trestjernet Agromek nyhed betyder, at der er tale om et produkt, som er nyt på markedet, mens én stjerne illustrerer, at nyheden er ny for udstilleren, men at der findes tilsvarende produkter på markedet. Trestjernede nyheder indeholder desuden oplysning om, om nyheden er ny i Europa, eller om det kun gælder for Danmark.

Det er fjerde gang, at Agrifarm præsenterer en trestjernet Europa nyhed på Agromek. I 2009 og 2012 vandt flere af Agrifarms miljøteknologier Agromek-prisen i hver sin kategori. Virksomheden har desuden fået overrakt EUs Miljøpris i 2011-2012.

Fakta om Agro Business Park

Agro Business Park er en forskerpark med et skarpt fokus på iværksætteri og innovation inden for jordbrug, fødevarer, biomasse og miljøteknologi. Forskerparken er beliggende i Tjele med Aarhus Universitet som nærmeste nabo.

Yderligere information
Hans Jørgen Pedersen, Adm. direktør, Agrifarm, 8999 2567, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Foulum, den 26. September 2014

Virksomheden Agrifarm præsenterer produktnyheden ”Agri Air Clean – Effektiv emissions reduktion” på dette års Agromek, som er udvalgt som tre-stjernet Europa nyhed inden for kategorien Staldmekanisering. Det er fjerde gang, at Agrifarm præsenterer en trestjernet Europa nyhed på Agromek.

Agrifarm arbejder med udvikling og salg af miljøvenlige staldkoncepter til køer og grise. Staldene medvirker til at reducere miljøbelastningen med op til 75%, og teknologierne forbedrer klimaet i staldene, samtidig med at energibehovet nedsættes væsentligt. Med den nye teknologi ”Agri Air Clean” vil Agrifarm ændre på opfattelsen af, hvad der kan lade sig gøre i forhold til reduktion af lugt i kvæg – og svinestalde.

 

Effektiv emissions reduktion
Agrifarms produktnyhed, Agri Air Clean, er en modulopbygget luftrenser, der via en fotokemisk renseproces fjerner generende gasser såsom ammoniak og svovlbrinte fra kvæg og svinelandbrug i stalden.

I kombination med Agrifarms unikke staldløsninger til køer og grise, så virksomheden et behov for udvikling af en effektiv luftrenseteknik, som var nem at anvende og økonomisk attraktiv for landmanden. Via et gulvudsug kan man med den nye renseteknologi opsamle en mængde emission, som det ikke har været muligt at opsamle tidligere, med meget høj effektivitet. En anden klar fordel ved renseteknologien er, at den kan slukkes og startes op efter behov med en høj effekt fra start. Dette er muligt, fordi det ikke er en biologisk proces, men en kemisk proces, der finder sted.

 

Hør om den nye renseteknologi på Agromek
Du har mulighed for at møde Agrifarm på stand L 9270 på dette års Agromek i Messecenter Herning, som foregår i dagene fra den 25.-28. november 2014.

Agri Air Clean er modulopbygget i forhold til luftmængder og rensegraden og leveres i første omgang i to forskellige udgaver – 90/75 med en renseeffekt på 90% ammoniak og 75% på lugt og 90/90 med en renseeffekt på 90% ammoniak og 90% på lugt.  

- Vi har set frem til at præsentere vores produktnyhed Agri Air Clean på Agromek og håber landmændene vil tage godt i mod den, fortæller Hans Jørgen Pedersen, Adm. direktør i Agrifarm.

 

Fakta
Hans Jørgen Pedersen, adm. direktør og partner, og Erling Friis Pedersen, udviklingsdirektør og partner, opkøbte i efteråret 2013 aktiviteterne i MT Højgaards agri-divison. Nu videreføres MT Højgaards staldkoncept samt en række af virksomhedens prisvindende miljøteknologier under navnet Agrifarm med kontor i Agro Business Park i Tjele. Foruden de to partnere tæller virksomheden også produktchef Poul Erik Christensen.

En to- eller trestjernet Agromek nyhed betyder, at der er tale om et produkt, som er nyt på markedet, mens én stjerne illustrerer, at nyheden er ny for udstilleren, men at der findes tilsvarende produkter på markedet. Trestjernede nyheder indeholder desuden oplysning om, om nyheden er ny i Europa, eller om det kun gælder for Danmark.

I 2009 og 2012 vandt flere af virksomhedens miljøteknologier Agromek-prisen i hver sin kategori. Virksomheden har også fået overrakt EUs Miljøpris i 2011-2012.

Yderligere information
Hans Jørgen Pedersen, Adm. direktør, Agrifarm, 8999 2567, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Billedtekst:
På billedet ses Agrifarms nye luftrenser Agri Air Clean.

Fotobyline: Agrifarm.

De to staldbyggefirmaer Gråkjær og AgriFarm indgår samarbejdsaftale om staldkonceptet Intellifarm til svine- og mælkeproduktion.

Gråkjær A/S og AgriFarm har aftalt at dele viden og ressourcer for at udnytte hinandens kompetencer, hvilket giver en række fordele for danske landmænd. Det er staldkonceptet Intellifarm®, som AgriFarm har udviklet, der fremover kan sælges og opføres af medarbejderne i Gråkjær A/S.
”Denne aftale giver begge firmaer mulighed for at øge volumen på store barmarksprojekter. Vi har ekspertisen til at bygge staldene i totalentreprise, og vi ser mulighederne i staldkonceptet, som AgriFarm har udviklet. Gråkjær arbejder fortsat med kundetilpassede landbrugsbyggerier og konceptstalde. Lige nu udvikler vi på Velfærdstalden til svin. Vi ser denne aftale som en udvidelse af vores produktportefølje og tror på, at der i fremtiden vil blive opført store teknologiprægede projekter. Her passer Intellifarm fint ind” siger Martin Rindom, salgsdirektør i Gråkjær A/S.

 

Intellifarm til både svin og kvæg

Intellifarm®, der er udviklet af MT Højgaard og senere AgriFarm, er kendetegnet ved at være til storproduktion, og have en reduceret miljøbelastning og et lavt energiforbrug samt et væsentlig forbedret logistik i dagligdagen. Der er i dag opført 2 stalde efter konceptet og et projekt er klar til opstart i efteråret. ”Vi ønsker at distancere os fra resten af markedet ved at indgå denne aftale. Den ekstra kapacitet, som Gråkjær kan bibringe os, sikrer at vores produkt bliver opført med et større antal, optimal logistik og til samme konkurrencedygtige pris for landmanden”, begrunder Hans Jørgen Pedersen Adm. Direktør - Partner i AgriFarm samarbejdet. ”Arbejdet med miljøansøgningen kan Gråkjær ligeledes varetage i miljøcentret, så med de positive tal, som vi allerede nu har omkring ammoniak og lugt fra Intellifarm, vil mange stalde i fremtiden kunne opføres efter dette staldkoncept”.

 

Flere dyr på den samme bedrift

Med Intellifarm renser vi udslippet fra både kostalde og svinestalde så effektivt for hovedsagelig ammoniakdampe og lugt, at der ganske enkelt bliver plads til flere dyr på den samme miljøgodkendelse. Intellifarm giver med andre ord mulighed for en større produktion med i bedste fald mindre emission eller den samme emission som før. Intellifarm gør det samtidig meget lettere og mere overskueligt at styre en større produktion. Vi gør dermed produktionen renere, mere effektiv og langt mere konkurrencedygtig end før, og det er lige nøjagtig, hvad både landbruget og miljøet har brug for i en tid med stor konkurrence fra udlandet og et skarpt fokus på miljøet herhjemme.

 

Stalde med øget dyrevelfærd

Med Intellifarm´s stalde sørger teknologien ikke kun for et renere miljø omkring gårdene. Indeklimaet – og dermed dyrevelfærden – bliver kraftigt forbedret, fordi en stor del af ammoniakdampene og lugten bliver suget op og renset fra. Logistikken i staldene er kraftigt forbedret sammenlignet med traditionelle staldtyper. Intellifarm bliver dermed en gevinst for alle dem, der skal leve og arbejde i staldene – det være sig dyrene, landmanden og medarbejderne. Sammenfatter vi alle fordelene ved Intellifarms revolutionerende teknologier, så betyder det, at vi i dag har alle muligheder for at realisere en produktion i Danmark, der er langt foran alle andres, når det gælder et bedre miljø, en øget dyrevelfærd og et lavere energiforbrug.

 

 

 

Når kompetencer og produkter går hånd i hånd

Gråkjær A/S og AgriFarm tilbyder sammen en optimal byggeproces og et produktionssikkert landbrugsbyggeri til danske og udenlandske landmænd.

-------------------------------------------

Yderligere oplysninger:


Gråkjær A/S: Salgsdirektør Martin Rindom – tlf. 2040 6717 – mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
AgriFarm: Adm. Direktør - Partner Hans Jørgen Pedersen – tlf. 8999 2567 – mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Vedhæftede fotografi kan benyttes ved publicering af pressemeddelelsen.
Billedtekst: ”Martin Rindom, Gråkjær, og Hans Jørgen Pedersen, AgriFarm, indgår samarbejdsaftale om salg og opførelse af staldkonceptet Intellifarm til svine- og mælkeproduktion”.