Agrifarm har udvidet staben igen

Vi har udvidet staben med en ny mand til projektering og projektledelse.
Christian Nørbæk, 44 år, blev pr. 1. januar 2022 ansat som Bygningskonstruktør / Projektleder.
Christian kommer fra en stilling som Projektleder ved RC Beton A/S. Han kom fra Bygningskonstruktør uddannelsen og til RC Beton A/S i 2020. Christians baggrund før det er kloakarbejde, maskinfører og lastvognschauffør.
Agrifarm ApS arbejder med salg, service og udvikling af miljøvenlige staldkoncepter samt kemisk luftrensning til køer og grise, både herhjemme og i udlandet. Virksomhedens omdrejningspunkt er tre staldkoncepter til hhv. mælkeproduktion, smågriseproduktion, produktion af slagtegrise og luftrenseren Agri AirClean til såvel eksisterende som nye stalde.