Agrifarm har nu landet den første ordre uden for Danmarks grænser.


Agrifarm A/S har indgået en aftale med landmand Anders Gunnarsson, Kvänum i Sverige, om at der i 2019 skal opføres en Intellifarm stald på ca. 4.200 m2. Intellifarm stalden ved Anders er forberedt således der kan etableres luftrensning for at minimere ammoniakbelastningen og derved kan Agri AirClean® luftrenseren også blive en del af projektet på sigt.
Hurtig byggestart. Byggeriet starter så snart vinteren går på held i marts/april, og skal stå færdig sidst på året. ”Vi er super glade for at det nu lykkedes at få udbredt staldkonceptet Intellifarm® til Sverige” og glæder os til at komme i gang hos Anders Gunnarsson, udtaler Produktchef hos Agrifarm Poul Erik Christensen.
Anders Gunnarsson ser store muligheder for Intellifarm® staldkonceptet i Sverige, som han mener møder en række af de krav og ønsker de svenske forbrugere har til opdræt af grise, herunder stort lysindfald og fokus på høj dyrevelfærd.
”Vi besøgte Agrifarm og så stalden hos Peder Rasmussen ved Århus, sidste sommer. Jeg var meget begejstret. Selv i denne varme periode, oplevede vi en stald med et markant bedre staldklima end det vi normalt ser. Jeg var ikke i tvivl om at det var denne stald jeg ville have”, udtaler Anders Gunnarsson.
Eksport strategi Eksport er en del af vores strategi, både når det gælder Intellifarm stalden og Agri AirClean luftrenseren. Derfor er vi særdeles glade for at det nu er lykkedes at sælge staldkonceptet til det svenske marked udtaler adm. direktør Hans Jørgen Pedersen.
Er du interesseret i at høre mere om vores produkter er du velkommen til at kontakte os.
Produkchef, Poul Erik Christensen: +45 3034 7968 – pech@agrifarm.dk
Key account manager, Bo Rosborg: +45 2166 2572 – bro@agrifarm.dk